Termohærdende Plast

Termohærdende plast er en polymer der er opbygget af tværbundne molekyler i et tredimensionelt netværk. Materialet siges at være tværbundet. De termohærdendes molekylære kæder er så stærkt sammenflettet gennem tværbindingen, at de ikke kan adskilles fra hinanden ved opvarmning. Med andre ord kan materialet ikke smelte. En termoplast kan derfor ikke omformes ved opvarmning, hvorfor genanvendelsesmulighederne er begrænsede i forhold til en termoplast.

Termoplast kan dog males ned til spåner eller pulver, som så kan bruges som fyldmateriale eller forstærkningsmateriale i nye produkter. Forstavelsen "hård-" i termohærdende refererer til, at materialet gøres hårdt ved hjælp af en hærder, det vil sige et stof, der skaber tværbindinger i polymeren og derved gør den hård. Termohærdning forekommer i form af faste eller flydende materialer. Flere termoplaster er i sagens natur skrøbelige og bruges derfor normalt som bindemiddel til nogle fibre. Mest almindeligt er brug sammen med GF-Glasfiber. Andre tilstedeværende fibre er kulfiber og kevlar. Gelcoat bruges ofte som overfladelag til en fiberforstærket termoplastisk konstruktion. Glasfiberarmeret termoplast dominerer plastbådmarkedet, og kun få både er lavet af termoplast. Fordelen ved termoplast er, at det betyder færre investeringsomkostninger at fremstille ting i det, men på den anden side bliver hvert enkelt eksemplar dyrere, da det er mere tidskrævende at arbejde med end termoplast. Bådene, der fremstilles i termoplast, laves ofte i store serier for at fordele de faste omkostninger.

Fiberforstærket termoplast bruges blandt andet til fremstilling af rør, tanke, svævefly, bådskrog og karosserier. Hård plast bruges også som støbemasse til støbning af forskellige komponenter inden for elektronik og el-teknologi. De er også almindelige i forskellige typer lim. Termokander bruges ofte til støbning af dele for at beskytte dem mod mekaniske skader og mod miljøpåvirkninger (fugt, ætsende gasser, støv). Eksempler på genstande, der er beskyttet på denne måde, er elektriske og elektroniske komponenter, såsom små transformere og elektroniske relæer. De mest almindelige termoplastiske støbemasser er EP-epoxyplast, polyester/esterplast og PUR-urethanplast.

Papirlaminat er en anden vigtig termohærdende anvendelse. Et almindeligt sådant laminat består af en indvendig pakke af phenoplast-imprægnerede papirark med ydre ark af melamin-plast-imprægneret bleget papir.

Yderfladerne kan være hvide eller forsynet med de mest forskellige slags mønstre. Termohærdende plastik må ikke forveksles med hård plast.

SE OG LÆS MERE OM VORES HÆRDEDE GIPS TIL VENSTRE I MENUEN.