TERMOPLASTISK

Termoplast består af lineære eller forgrenede polymerer. Termoplast blødgøres ved smeltning uden at nedbryde den kemiske struktur (i modsætning til termoplast, som ikke kan smeltes uden at nedbryde strukturen) og indsamles derfor til plastgenanvendelse. I princippet kan en termoplast smeltes og omarbejdes til nye produkter et ubegrænset antal gange.

Men materialets lange molekylekæder nedbrydes over tid af varme, ilt i luften, solstråling og kemisk forurening. Dette resulterer i, at det får dårligere og dårligere egenskaber for hver omsmeltning. Termoplast er viskoelastisk, de mekaniske egenskaber afhænger af tid og temperatur.

Tilsammen tegner de sig for omkring 80 % af den samlede plastikproduktion. 70% af dette består af PE-Polyethylen, PP-Polypropylen, PS-Polystyren og PVC-Polyvinylchlorid. Eksemplerne på termoplastiske dele er utallige. Nogle eksempler er huse til tv-modtagere, computerskærme, videokameraer, mobiltelefoner samt rør, lister og kabelisolering.

Tidligere kunne dele lavet af termoplast ikke modstå så høje temperaturer som produkter lavet af termoplast. Dette gælder ikke i dag. Nu er der nogle termoplast, der kan modstå temperaturer så høje som hærdeplast. Tidligere var det også sådan, at kun termoplastiske dele kunne forsynes med forstærkning. Dette gælder heller ikke i dag, da både termoplast og termoplast kan forstærkes. Når det kommer til at forarbejde plast til færdige dele, har der siden 1960'erne været en konsekvent indsats for at skifte fra termohærdende plast til termoplast, hvor det er muligt.

En årsag er, at termoplasten ofte er nemmere og billigere at håndtere under forarbejdningen. En anden er, at forarbejdning af termoplast kan være skadeligt for miljøet. En vigtig årsag er også vanskeligheden ved at genanvende produktionsaffald fra fremstilling af termohærdende plast.

SE & LÆS MERE OM VORES MATERIALER TIL VENSTRE I MENUEN.